Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokskifte: Antony forlader Manchester United

Af Emil Plovgaard
27.07.2025 Kl. 15:14

Antony har ikke nogen fremtid hos Manchester United.

Han blev udeladt til truppens træningslejr til USA, og det er sket som led i, at han vil afsøge et skifte væk fra klubben.

I januar blev han udlejet til Real Betis. Det var et særdeles produktivt ophold, hvor det blev til ni mål og fem oplæg.

Undervejs i opholdet gik han verden rundt, da han pludselig blomstrede i en hidtil uset grad. Men noget tyder på, at klubben fra Andalusien ikke har råd til at gennemføre et permanent køb af spilleren.

Som følge af de økonomiske spilleregler i Premier League, er Manchester United nødt til at sælge Antony for minimum 280 millioner kroner denne sommer, efter at han blev hentet for 724 millioner kroner.

Og der er ét sted, hvor pengene ikke er noget problem, så er det Saudi-Arabien. Hans agent, Junior Pedroso, afslørede for nylig, at det var en mulighed.

– Det, jeg kan sige, er, at spilleren er på markedet, og der er adskillige klubber, der kender til hans nuværende status. Vi lytter til projekter og analyserer dem. Men han er åben for et skifte til Saudi-Arabien. Alt er muligt. Vi kigger på, hvad der er bedst for ham, sagde Pedroso forleden i et interview med WinWin.

Antony tæt på Saudi-Arabien

Journalisten Juan Arrien tager den imidlertid skridtet videre og rapporterer, at Antony i skrivende stund er på vej til Al-Nassr, hvor også Cristiano Ronaldo.

– SaudIernes bud på brasilianeren er efter sigende højt, skriver journalisten på X.

Antony har kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2027 med option på yderligere et år.

Han er en af adskillige spillere, der har anmodet om at få lov til at forlade Manchester United i løbet af indeværende transfervindue, hvor Marcus Rashford er en af dem, der allerede er skiftet.

Hos Al-Nassr vil Antony få selskab af en anden stjerne, der er tæt på at skifte fra Premier League. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce