Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokmelding: Stort danskerskifte hænger i en tynd tråd

Af Emil Plovgaard
16.12.2025 Kl. 20:46

Eintracht Frankfurt ønsker at købe danske William Osula i Newcastle, men der er igen opstået knas i forhandlingerne.

Sådan lyder meldingen fra Frankfurter Rundschau.

Eintracht Frankfurt har været ude efter den danske angriber siden sommerens transfervindue. Der var også en aftale på plads, indtil Newcastles ejere besluttede sig for at nedlægge veto på transfervinduets sidste åbningsdag efter Alexander Isaks skifte til Liverpool.

I stedet rettede Bundesligaklubben fokus på januars transfervindue, der snart banker på døren. Danskeren skulle være opsat på at skifte til klubben, og han forventer selv, at han kan forlade Newcastle inden for den kommende fremtid.

Men ifølge Frankfurter Rundschau er forhandlingerne igen vanskelige. Det fortæller kilder tæt på den tyske klub til lokalavisen.

Den tyske klub er ikke i stand til eller villig til at købe spilleren for 150 millioner kroner, og man foretrækker i stedet en lejeaftale med købsoption. Det er dog ikke noget, som Newcastle vil gå med til.

Det har ført til vanskelige forhandlingsvilkår, og ifølge Frankfurter Rundschau er den tyske klub tavs. Man ønsker ikke, at forhandlingerne skal gå i hårdknude, hvis man udtaler sig offentligt.

Derfor ønsker klubben, anført af sportsdirektør Markus Krösche at holde lav profil, så der ikke er problemer inden januar.

Om William Osula kan få sit skifte til Bundesligaen er endnu uvist, men danskeren krydser fingre, for i Newcastle er der ikke udsigt til den store bedring, hvad angår spilletid.

Andetsteds lyder det, at Rúben Amorim snart er fortid hos Manchester United. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce