Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokmelding: Premier League-stjerner kan nægte at spille VM

Af Emil Plovgaard
18.09.2024 Kl. 19:37

En af mulighederne ved en spillerstrejke i Premier League er, at spillerne nægter at spille landsholdsfodbold.

Landsholdsfodbold er det første sted, der kan rammes, da næste VM-slutrunde, der spillede i USA, Canada og Mexico næste sommer, byder på endnu flere kampe.

Læs også: Ny melding om Rasmus Højlund

Mens det lyder, at den hjemlige fodbold vil vare et stykke tid endnu, lyder det fra PFA’s (Professional Footballers’ Association, red.) chef Maheta Molango, at en strejke inden længe kan blive en realitet.

– Vi har været meget klare om, at vi har givet prioritet til de hjemlige turneringer.

– Det er her, der kommer smør på brødet for vores spillere, så jeg mener ikke, at problemet er de hjemlige turneringer.

– Jeg mener, at problemerne især omhandler internationale slutrunde, særligt landsholdsturneringer, eller det nye VM-format, der træder i kraft næste sommer.

– Så jeg mener ikke, at fokus udelukkende er på de hjemlige turneringer.

– Fokus er mere på de internationale, og vi er nødt til at definere, hvordan disse skal se ud, siger Molango til BBC Radio Five Live.

Telegraph Sport oplyser, at der ikke er nogen umiddelbar trussel i henhold til en strejke i Premier League, men bag kulissen gør et stadigt stigende antal det klart, at man er klar til at skride drastisk til værks.

Rodri fortalte tirsdag, at en spillerstrejke er tæt på.

– Det (en strejke, red.) tror jeg, vi er meget tæt på.

– Det er den generelle opfattelse fra spillerne, og hvis det bliver ved på denne måde, er der ingen anden løsning.

– Jeg mener virkelig, at det er noget, der bekymrer os. Det er os, der lider under dette, siger Rodri til BBC Sport.

Rodri blev herefter spurgt ind til, hvad det optimale antal kampe på en sæson ville være.

– Fra mit perspektiv kan jeg sige, at det ikke er 60 eller 70. Mellem 40 og 50 er det antal kampe, hvor en spiller kan præstere på højeste niveau. Efter det, falder man i niveau, fordi det er umuligt at holde den fysiske form.

– I denne sæson kommer vi måske til at spille 70 eller måske endda 80. Min ydmyge holdning til det er, at det er for meget.

– Nogle skal tage sig af os, for vi er hovedpersonen i denne sportsgren eller forretning, eller hvad vi nu skal kalde det.

Læs også: Revser dyr United-signing: ‘Spild af penge’

– Ikke alt handler om penge eller marketing. Det handler også om kvaliteten af showet. Når jeg ikke er træt, præsterer jeg bedre. Hvis folk ønsker at se bedre fodbold, så er vi nødt til at hvile os, lyder det videre.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce