Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokmelding i England: Premier League-manager afløser Arne Slot

Af Emil Plovgaard
01.11.2025 Kl. 11:43

Arne Slot og Liverpool løb onsdag ind i det sjette nederlag på blot syv kampe, da klubben tabte med 3-0 på hjemmebane til Crystal Palace i Carabao Cuppen.

Ismaila Sarr scorede to gange i første halvleg, inden Yeremy Pino kunne tilføje et tredje mål til den gevaldige Liverpool-krise i kampens 89. minut.

Slots mandskab måtte afslutte kampen med blot 10 spillere på banen, da 18-årige Amara Nallo blev udvist med 11 minutter tilbage af kampen.

Arne Slot havde valgt at ændre hele 10 mand fra lørdagens 2-3-nederlag til Brentford i Premier League.

Der er ikke indikationer på, at Arne Slot bliver fyret nu og her, men skulle det alligevel ske, er der en klar favorit som hans afløser.

Ifølge den engelske tabloidavis The Sun er Crystal Palace-manager Oliver Glasner bookmakernes favorit til at tage over efter Arne Slot.

Crystal Palace har da også slået Liverpool hele tre gange i denne sæson. Både i Community Shield, Premier League og Carabao Cuppen er det således blevet til sejr for The Eagles.

Tidligere på året blev Glasner desuden sat i forbindelse med jobbet hos Manchester United, inden lykken pludselig vendte for Rúben Amorim.

Østrigeren er gået ind i det sidste år af sin kontrakt på Selhurst Park, og det betyder, at Liverpool ikke skal af med nogen stor kompensation.

Bournemouths Andoni Iraola, der har forvandlet klubben fra den engelske sydkyst, som han ankom til i sommeren 2023, er nummer to på listen over favoritter.

Iraolas mandskab befinder sig i øjeblikket på en andenplads i Premier League, efter at klubben i sidste weekend vandt med 2-0 over kriseramte Nottingham Forest.

Herefter kommer den franske legende Zinedine Zidane, der dog selv har udtrykt tvivl om et trænerjob i England, da han endnu ikke tale flydende engelsk.

Samtidig er det kommet frem, at Jacob Neestrup selv forlader FCK. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Jacob Neestrup forlader selv FCK

Af Emil Plovgaard
01.11.2025 Kl. 10:00

Jacob Neestrup bliver ikke fyret hos F.C. København.

Men hvis han en dag – og det sker jo nok – vinker farvel til klubben, er det sandsynligt, at den danske cheftræner selv henvender sig på sportsdirektør Sune Smith Nielsens kontor.

Sådan lyder meldingen nu fra den anerkendte Tipsbladet-journalist Farzam Abolhosseini.

– Jeg er sikker på, at den dag, Jacob Neestrup er fortid i Parken, er den dag, hvor han selv har været oppe hos Sune Smith-Nielsen og sige, “skal vi ikke sige, at det var det?” For det er han også mand nok til at indse, hvis det skulle ske, siger han til podcasten Transferguru.

– Det er ikke, fordi han er urørlig, men jeg er også sikker på, at han nok skal få det vendt. Hvis der er en mand, der kan det og er ærgerrig nok, er det jo Jacob Neestrup. Men vi kan ikke vende det blinde øje til, at de ikke klarer sig godt lige nu.

Jacob Neestrup skiftede i slutningen af 2020 cheftrænerposten ud med en tjans som assistenttræner i Viborg FF.

To år senere blev rollen vekslet til en cheftrænerpost, da Jess Thorup modtog en fyreseddel.

Jacob Neestrup har i sin tid som cheftræner i F.C. København været med til at levere to danske mesterskaber – i 2023 og 2025.

Møde om Jacob Neestrup

Klubben har ikke vundet på eget græs i tre måneder, og ifølge sportsredaktør på B.T., Lasse Vøge, er det ikke utænkeligt, at der er blevet et holdt møde angående Neestrups fremtid.

– Det vil undre mig, hvis der ikke er en eller anden form for møde med en evaluering af situationen og Neestrups job i dag, siger B.T.s sportsredaktør, Lasse Vøge.

Jacob Neestrup og kompagni får en chance for at rette op på de skuffende resultater, når FC Fredericia lørdag klokken 18 gæster Parken i Superligaen.

Inden kampen er Løverne placeret på en undervældende fjerdeplads. Ambitionerne om et mesterskab synes derfor svære at indfri.

Samtidig er det kommet frem, at stjerne stopper karrieren som 26-årig. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce