Chokmelding: Han skifter til Liverpool i januar
Transfervinduet er lige rundt om hjørnet, og nu er der opstået et noget overraskende rygte om storklubben Liverpool fra et fransk medie.
I sommer brugte The Reds næsten fire milliarder kroner på nye spillere, men der er ikke rigtig nogen af klubbens nye spillere, som er slået til fra begyndelsen.
Særligt defensivt har der været udfordringer i denne sæson, og Jeremie Frimpong har ikke spillet meget på grund af skader.
Nu kan det franske medie Foot-Sur7 så fortælle, at Liverpool er klar til at byde på en ny højre back i det kommende transfervindue.
Meldingen går på, at Merseyside-klubben er parat til at smide mindst 200 millioner kroner til den tyrkiske storklub Galatasaray.
Liverpool jagter højre back
I Galatasaray løber den stærke højre back Wilfried Singo rundt, og meldingen fra det franske medie går på, at forhandlingerne er i fuld gang.
Samtidig lyder det også, at Wilfried Singo vil drømme om at spille for den engelske mesterklub.
Et skifte synes dog ikke specielt sandsynligt. Det er således kun et halvt år siden, at Wilfried Singo skiftede til Galatasaray, og han har blot spillet ti kampe for klubben, fordi han har døjet med en forstrækning.
Selvom han også har spillet kampe som midterforsvarer, er han dog næppe den type spiller, som Liverpool vil forsøge at styrke truppen med i januar.
Meget interessant set med danske briller: Manchester United forhandler med Wrexham lige nu.



















