Chokmelding: Ancelotti dropper Brasilien – nyt job lokker
Carlo Ancelotti har angiveligt afvist muligheden for at overtage landstrænerjobbet hos Brasilien.
Den 65-årige italiener ventes at forlade Real Madrid ved slutningen af sæsonen, og han er blevet kædet kraftigt sammen med nationen, der har vundet VM hele fem gange.
Ifølge den store spanske sportsavis Marca rejste Ancelotti mandag til London, og her var det forventet, at han ville skrive under på en kontrakt med det brasilianske fodboldforbund.
Det er imidlertid ikke sket, og han har nu afvist Brasiliens forslag, og det har han givet forbundets præsident, Ednaldo Rodrigues, besked om.
Marca skriver, at Ancelottis U-vending kommer i kølvandet på, at der er opstået uvished over, hvornår han reelt set kan begynde i embedet.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Brasilien troede, at han kunne få lov til at forlade Real Madrid til juni, men Ancelotti har efter sigende fortalt, at han ikke vil overtage rollen før august.
Dermed er der en reel sandsynlighed for, at det er Ancelotti, der står i spidsen for Real Madrid ved forsommerens klub-VM i USA.
Derudover forlyder det, at Ancelotti har et andet job på hånden, da han overvejer et markant tilbud fra Saudi-Arabien.
Brasilien må i mellemtiden kigge efter andre løsninger, efter at landet i sidste måned fyrede Dorival Junior som følge af en ydmygende 4-1-afklapsning mod Argentina.
Landsholdet vender tilbage i aktion i begyndelsen af juni, hvor det gælder Ecuador og Paraguay i to VM-kvalifikationskampe.
Brasilien er i øjeblikket på fjerdepladsen i kvalifikationstabellen, og det er de øverste seks hold, der går videre til slutrunden i USA, Mexico og Canada, mens nummer syv belønnes med en playoff-plads.
Du finder de bedste transferrygter her.