Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokhandel: Arsenal vil hente Chelsea-stjerne

Af Morten Jørgensen
22.06.2025 Kl. 12:11

Den engelske storklub Arsenal har tidligere hentet flere spillere i Chelsea, og nu vil The Gunners tilsyneladende gøre det igen. 

Spillere som Kai Havertz og Jorginho er inden for de seneste år taget fra Chelsea til Arsenal, og det har været med ganske fin succes. 

Nu skriver mediet CaughtOffside så, at The Gunners har en meget stor interesse i at få tilknyttet endnu en spiller fra Chelsea. 

Det er nemlig ikke lykkedes for Mikel Artetas mandskab at få fingrene i Nico Williams, som er meget tæt på at skifte til Barcelona. 

I stedet skal der hentes en ny kantspiller, og det er her, at 23-årige Noni Madueke kommer ind i billedet. 

Meldingen går samtidig på, at Chelsea ikke er afvisende over for at skulle sælge Noni Madueke i løbet af sommerens transfervindue. 

Forlydningerne går også på, at englænderen ikke nødvendigvis er set som en del af de langsigtede planer hos Enzo Maresca. 

Det betyder dog ikke, at det bliver billigt at hente englænderen, som forventes at koste mindst 373 millioner kroner. 

Samtidig er der også interesse fra en række andre klubber som Napoli, Newcastle og AC Milan.   

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce