Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokerende udmelding om Alexander Isak

Af Alexander Walther Petersen
18.08.2025 Kl. 07:47

Der er drama på dagsordenen i Newcastle, hvor stjerneangriberen Alexander Isak er i fuld gang med at brænde sine broer og tvinge et skifte igennem.

Den svenske landsholdspiller har nægtet at træne med holdet hele sommeren og blev udeladt fra Newcastles første kamp i Premier League.

Liverpool fik tidligere et stort bud afvist, men er angiveligt klar med et nyt og endeligt tilbud for at sikre sig Alexander Isak.

Frontløberens kontroversielle opførsel har dog vakt forargelse hos fodboldeksperter.

Blandt dem er Arsenal-legenden Ian Wright, der i YouTube-showet Stick to Football kalder Isaks handlinger for uacceptable.

– Det ser ikke godt ud. Hans opførsel er chokerende. Virkelig chokerende. Jeg ved ikke, hvad der er sket med hans agent, for det ser ud til, at han ikke har gjort sit job godt nok.  

– Jeg ved ikke, hvad der sker. Hvis Liverpool gerne vil have ham, så skal de betale de 150 millioner pund, pointerer Ian Wright således.

Isak, der har kontrakt til 2028, virker dog fast besluttet på at forlade klubben denne sommer, og transfersagaen er mere intens end nogensinde.

Fortsætter han med at være persona non grata i den nordengelske klub – eller får svenskeren sit bedyrede skifte til en større klub?

Her kan du læse endnu en vild udmelding om Newcastles absolutte stjerne.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce