Chokerende melding om Mads Hermansen
Det er kun tre måneder siden, at Mads Hermansen blev præsenteret som ny spiller i den engelske klub West Ham.
Den danske landsholdsspiller skiftede tilværelsen i Leicester ud med Premier League, og han satsede stort.
For han gjorde det hurtigt klart, at han havde foretaget skiftet med henblik på at blive førstemålmand for det danske landshold forud for VM-slutrunden.
Det startede da også udmærket for ham, da Graham Potter betroede ham pladsen som førstevalg fra sæsonstart.
Problemet var bare, at Mads Hermansen ikke gjorde det særlig godt og indkasserede et hav af mål. Han endte derfor med at blive bænket.
Han fik sæsonens første fire Premier League-kampe, hvor han lukkede 11 mål ind. Sidenhen har han kun siddet på bænken.
West Ham vil af med Mads Hermansen
Nu lader det så også til, at London-klubben har mistet tålmodigheden med den danske målmand, som kostede mere end 150 millioner kroner.
Således kan journalisten Graeme Bailey nu fortælle, at West Ham gerne vil af med Mads Hermansen allerede i det kommende transfervindue.
Klubben har økonomiske kvaler og et salg af den tidligere Brøndby-målmand vil derfor kunne gavne bankkontoen, selvom hans værdi formentlig er faldet.
En lejeaftale kan dog også komme i spil, hvis der er interesse for det fra andre klubber.
I videoen øverst i artiklen kan du høre Mads Hermansen selv forholde sig til sin aktuelle situation på klubholdet.
Samtidig har Cristiano Ronaldo meldt ud, at han snart stopper sin aktive karriere.


















