Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokbud fra Manchester United ryster Real Madrid

Af Emil Plovgaard
12.12.2025 Kl. 17:49

Real Madrid har angiveligt indstillet jagten på Crystal Palaces Adam Wharton – og det skyldes et bud fra Manchester United.

Den spanske hovedstadsklub gennemlever netop nu en svær tid under klubbens nuværende cheftræner, Xabi Alonso, efter at man har mistet både Toni Kroos og Luka Modric henover det seneste år.

Det har været rapporteret, at Los Blancos skulle være interesseret i Wharton, men Uniteds økonomiske muskler har angiveligt gjort, at klubben nu trækker sig.

Ifølge Defensa Central er det således helt sikkert, at Adam Wharton ikke skifter til den spanske hovedstad.

Det hævdes, at United er klar til at betale langt mere, end hvad Real Madrids præsident, Florentino Perez, vil give for englænderen.

Premier League-giganterne har desperat brug for en midtbanespiller, der ikke behandler bolden som en varm kartoffel.

Manchester United byder 750 millioner

Det spanske medie skriver, at Manchester United er klar til at sende et bud afsted på 100 millioner euro, svarende til 750 millioner kroner, og dermed kan klubben se frem til at vinde kampen om Wharton, der er kendt for sin rolighed under pres og pasningsoverblik, mens han er på bolden.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Det peger i retning af, at Adam Wharton snart er at finde hos Manchester United. Foto: REUTERS/Scott Heppell
Det peger i retning af, at Adam Wharton snart er at finde hos Manchester United. Foto: REUTERS/Scott Heppell

I samme ombæring tilføjes det, at hans nærmeste fremtid peger i retning af et skifte til Old Trafford.

Samme medie skriver, at Real Madrid nu overvejer at hente Kees Smit i AZ Alkmaar. Den teknisk begavede hollænder er tidligere blevet sammenlignet med Luka Modric.

Samtidig er det kommet frem, at Rasmus Højlund nu kan være skyld i kæmpetransfer. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce