Chokbølger på Old Trafford: United vil begå historisk træner-kup efter Amorim-exit
Mandagens dramatiske fyring sendte af Rúben Amorim rystelser gennem fodboldverdenen, efter at portugiserens position blev uholdbar efter et offentligt magtopgør med klubbens ledelse. Mens Darren Fletcher nu agerer “brandslukker” som midlertidig træner, rettes alle øjne mod den permanente løsning.
Den kontroversielle ekspert og tidligere beIN Sports-vært, Richard Keys, har ikke spildt tiden. Han navngiver nu den manager, som United-ledelsen angiveligt ser som deres absolutte top-valget: Thomas Tuchel.
Fyringen mandag var kulminationen på en eksplosiv weekend. Efter det skuffende 1-1-resultat mod Leeds søndag, gik Amorim til angreb på klubbens transferstrategi og slog fast, at han ville være “manager – ikke bare cheftræner”.
Ekspert afslører United-plan: Her er manden, de vil hente
Ifølge Richard Keys var dette dråben for Ineos-ledelsen. Nu leder klubben efter en profil, der kan navigere i det politiske minefelt på Carrington, og her passer Thomas Tuchel perfekt ind i profilen – omend han lige nu sidder i et af verdens mest prestigefyldte job som engelsk landstræner.
Keys hævder, at Tuchel er det navn, der står øverst på Uniteds shortlist. Selvom Tuchel formelt set er ansat til at føre England til VM 2026, mener Keys, at United er klar til at vente, eller endda forsøge at lokke tyskeren før tid, hvis muligheden byder sig.
– Jeg mener, at den, de for alvor ønsker er Thomas Tuchel, og de vil vente. Måske smutter Tuchel efter en VM-triumf med England til sommer, og så vil de se smarte ud. Tuchel, eller hvem end der kommer ind, er nødt til at komme ind og sige: ‘Hør her, nu er nok nok!’, siger Keys i en video, som beIN Sports har delt på det sociale medie X.
Tuchel har vundet titler i Tyskland, Frankrig og England. Han ved, hvad der kræves for at løfte et trofæ under massivt pres.
Hans succes i Chelsea er ikke glemt. Han forstår ligaens intensitet og har tidligere vist, at han kan stabilisere et forsvar fra dag ét.
Mens rygterne om Tuchel tager til, er det Darren Fletcher, der står med ansvaret på sidelinjen. Onsdagens kamp mod Burnley viste dog med al tydelighed, at holdet har brug for en permanent kurs. Fletcher er en populær skikkelse, men han betragtes udelukkende som en midlertidig stopklods.
Samtidig er det kommet frem, at Liverpool har en ny transfer på plads. Læs mere her.



















