Chok: To uger i jobbet - fyring på vej hos storklub
Det er to uger siden, at den skotske storklub Celtic ansatte Wilfried Nancy som klubbens nye cheftræner.
Men efter fire nederlag i træk, heriblandt et pokalfinalenederlag til St. Mirren, er presset blot steget på den 48-årige franskmand.
Fansene har heller ikke været tilfredse med, hvad de har set. Lidet flatterende gloser kunne høres fra de medrejsende Celtic-tilhængere, som onsdag aften var rejst til Dundee United for at se klubben tabe med 2-1 på Tannadice.
Ifølge Peter Martin fra PLZ Soccer kan resultatet vise sig at blive dråben, der får bægeret til at flyde over for Celtic-ledelsen.
– Jeg har fået at vide, at forhandlinger mellem Wilfried Nancy og Celtic-bestyrelsen finder sted netop nu med henblik på at afslutte hans to uger lange ophold som Celtic-træner, skriver han på X.
Ifølge fodboldøkonom Adam Williams, som Celtic-mediet 67 Hail Hail har talt med, kan det koste svimlende 43 millioner kroner, hvis Celtic beslutter sig for at ophævet med Nancy.
I samme ombæring fortæller han, at Nancy rent faktisk afviste et kontraktudspil fra sin forhenværende arbejdsgiver Columbus Crew, der ville have gjort ham til den bedst betalte træner i MLS nogensinde.
Franskmanden har to og et halvt år tilbage af sin kontrakt med Celtic.
Samtidig er der nu trist nyt om Yussuf Poulsen. Læs mere her.



















