Chok: To Real Madrid-stjerner vil væk
To Real Madrid-stjerner ønsker at forlade klubben.
Det beretter det spanske medie SPORT ifølge Forbes.
Det drejer sig om 18-årige Endrick Felipe og 19-årige Arda Güler, der i øjeblikket er frosset ude i den spanske storklub.
I 2024/25-sæsonen har de to kæmpetalenter været blandt de spillere på Carlo Ancelottis mandskab, der har fået færrest spilleminutter. Faktisk er det kun den nu tilbagevendte forsvarsprofil David Alaba og Jesus Vallejo, der har opnået mindre spilletid for Los Blancos.
LÆS OGSÅ: Ærlig Mbappé udpeger drømmemodstander i CL
Derfor meddeler spanske SPORT nu, at de unge talenter, der ellers var købt ind til at være fremtidens stjerner på Santiago Bernabeu, kan være på vej til at foretage et noget overraskende skifte væk fra hovedstadsklubben.
Allerede i vinterens transfervindue var der rygter om, at brasilianske Endrick kunne være på vej væk.
Offensivspilleren har vanskelige vilkår og svage udsigter til spilletid for Real Madrid, hvilket særligt skyldes Kylian Mbappés genfundne form. Den franske stjerne spiller nemlig på den selvsamme position som Endrick.
Real Madrid sendte Manchester City ud i mørket
Med en samlet sejr på hele 6-3 er Real Madrid videre i Champions League, mens Pep Guardiola og Manchester City må vinke farvel til europæisk fodbold for denne sæson.
Efter kampen udtale den spanske City-boss, at mægtige Madrid er store favoritter til at løbe med trofæet.
– Selvfølgelig er Real Madrid med i kapløbet – helt bestemt. Men der er andre gode hold også, så det bliver en interessant Champions League-sæson.
– Madrid er altid favoritter til at vinde trofæet. Der er andre hold, der har haft meget god sæson, men Madrid er altid favoritter.
LÆS OGSÅ: Chok: Arne Slot ser rødt
– Et af de andre hold, der spiller godt er Liverpool. Klubben har haft en rigtig god sæson indtil nu. Men FC Barcelona er også fantastiske, mens Paris Saint-Germain, med min ven Luis Enrique i spidsen, også kan vinde. Men selvfølgelig er Madrid favoritter, fortalte Guardiola ifølge Metro.
The Sky Blues er dog videre i FA Cup-regi, hvor sensationsklubben Plymouth Argyle fra Championship venter. Holdet fra Englands næstbedste række har allerede formået at sende Thomas Franks Brentford og Liverpool ud af verdens ældste pokalturnering.
















