Chok: Thomas Frank henter kendt ansigt til Tottenham
Thomas Frank kan godt begynde at glæde sig.
Inden længe er han cheftræner for Tottenham, og nu er der endnu mere godt nyt i retning af danskeren.
Ifølge lokalavisen London Evening Standard har Spurs nemlig indgået en aftale med Justin Cochrane, som danskeren således tager med sig fra Brentford.
Cochranes rolle forbliver imidlertid den samme, da han også i Tottenham skal være assistenttræner.
Den 43-årige Cochrane er desuden en del af staben omkring det engelske landshold, der har Thomas Tuchel som sin træner.
Tottenham er en klub, som Cochrane kender særdeles godt. Han tilbragte nærmest et årti i klubben som ungdomstræner.
Han har desuden arbejdet under Thomas Frank hos Brentford i de seneste tre sæsoner.
Hans ansættelse ses som et stort boost for Thomas Frank og Tottenham, da danskeren har været meget opsat på at få Cochrane med sig til det nordlige London.
Netop problematikken omkring hvilke stabsmedlemmer, der skulle følge med danskeren videre, lod til at være en større udfordring tidligere på ugen, men nu ser det ud til, at alting har løst sig.
Inden længe får vi dermed endnu en dansker at se hos Tottenham, hvor den tekniske direktør også er dasnk i form af Johan Lange, der har en fortid hos F.C. København og kender Frank fra deres fælles fortid i Lyngby.
Samtidig er det nu gået op for omverdenen, at Trent Alexander-Arnold besidder et ganske unikt talent.


















