Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chok: Liverpool vil kapre Real-stjerne før Arsenal

Af Emil Plovgaard
10.07.2025 Kl. 21:13

Liverpool kan være på vej til en opsigtsvækkende transfer denne sommer.

Sådan lyder en ny melding nu fra journalisten Sacha Tavolieri.

The Reds har endnu ikke præsenteret nye kræfter til offensiven, selvom Florian Wirtz’ alsidighed gør, at han også kan spille på kanten ud over hans foretrukne 10’er-rolle.

Det vil være en overraskelse, hvis ikke som minimum et nyt ansigt ankommer til banens sidste tredjedel denne sommer. Der er nemlig tvivl om både Luis Diaz og Darwin Núñez, og så er der også Diogo Jotas tragiske dødsfald at tage højde for.

Ifølge Tavolieri kan Liverpool gå efter Rodrygo fra Real Madrid denne sommer, hvis Diaz skulle skifte klub.

– Luis Diaz’ situation kan få indflydelse for, hvordan Liverpool tilgår markedet. Rodrygo har gjort Premier League til sin prioritet, selvom Al-Nassr har henvendt sig. Liverpool kan gå efter brasilianeren og konkurrere med Arsenal, hvis man mister Diaz, som man dog ønsker at beholde. Det er en historie, man skal holde øje med, skriver Tavolieri på X.

Jude Bellingham har kaldt Rodrygo for den mest teknisk begavede spiller hos Real Madrid i øjeblikket, så det ville være noget af et køb for Liverpool.

– Rodrygo er så undervurderet. For mig er han den mest talentfulde og mest teknisk begavede spiller i truppen. De ting, han kan gøre med en fodbold – vi spiller for sjov, og lige pludselig laver han noget, hvor man spørger sig selv, hvordan han dog overhovedet kan det. Jeg forsøger at efterligne det, vrikker med anklerne og alt det der. Han er en fornøjelse at spille sammen med, har Bellingham tidligere udtalt.

Rodrygo er fire år yngre end Diaz, og han ville formentlig også være en opgradering rent kvalitetsmæssigt.

Andetsteds forlyder det, at Rasmus Højlund sælges for 303 millioner kroner – læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce