Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chok: Liverpool valgte flop i stedet for Alexander Isak

Af Emil Plovgaard
30.06.2025 Kl. 14:35

Jürgen Klopp valgte i 2022 at satse på Darwin Núnez frem for Alexander Isak – men nu kan Núnez være på vej væk fra Liverpool, og svenskerens navn dukker op igen.

Ifølge Liverpools tidligere direktør Ian Graham var det Jürgen Klopp selv, der traf det afgørende valg, da klubben valgte at bruge omkring 611 millioner kroner på Darwin Núnez i stedet for Newcastle-angriber Alexander Isak.

– Jürgen foretrak Núnez. Begge spillere var blandt Europas bedste unge angribere, men beslutningen blev truffet på hans opfordring, siger Ian Graham til Financial Times.

Klopp var tidligere blevet overbevist om at hente Mohamed Salah i stedet for Julian Brandt, men i 2022 valgte han altså Núnez frem for Isak.

Nu kan Núnez være på vej væk

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er Napoli i direkte forhandlinger med Liverpool om et muligt køb af Darwin Núnez. 

Den uruguayanske angriber har haft svært ved at leve op til forventningerne på Anfield, og Liverpool er nu åbne for et salg.

– Jeg kan garantere, at Núnez gerne vil til Napoli. Projektet, træneren og byen tiltrækker ham, siger Romano.

Napoli og Liverpool har dog endnu ikke fundet fælles fodslag økonomisk. 

Liverpool kræver mellem 65 og 70 millioner euro, mens Napoli foreløbigt ligger under det niveau – både i transfersum og løn.

– Der er stadig et stykke vej. Det er ikke tæt på endnu, men spilleren er klar, og det kan blive afgørende, tilføjer Romano.

Isak på radaren igen?

Samtidig vokser interessen i Liverpool for Alexander Isak, som har imponeret i Newcastle. 

Det kan åbne døren for en ny offensiv sammensætning under Arne Slot, der allerede har hentet profiler som Milos Kerkez, Jeremie Frimpong, Florian Wirtz, Armin Pecsi og Freddie Woodman i dette vindue.

Med Núnez på vippen og Arne Slot i gang med at sætte sit præg på truppen, kan Liverpool være klar til at gøre op med et valg, Klopp traf for tre år siden.

Andetsteds har Lionel Messi nu sagt, at det er forbi. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce