Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chok: Liverpool kan gå efter Chelsea-stjerne i sidste øjeblik

Af Emil Plovgaard
29.08.2025 Kl. 21:18

Liverpool kan ifølge journalisten Matt Law være på vej mod en overraskende sommerhandel for Chelsea-angriberen Nicolas Jackson.

De forsvarende Premier League-mestre jagter stadig Newcastle-stjernen Alexander Isak inden transfervinduets deadline 1. september. Men hvis handlen igen går i stå, kan et køb af Jackson pludselig blive aktuelt.

Chelsea er åbne for at sælge den senegalesiske angriber i de sidste dage af vinduet, men ønsker endnu ikke at afslutte et salg, selvom Bayern München har vist stor interesse.

Ifølge Law vil Liverpool muligvis forsøge et sidste bud på et alternativt transfemål, hvis Isak ikke kan hentes inden mandag. 

Klubben forventes snart at vende tilbage med et nyt tilbud, efter at deres første i underkanten af en milliard kroner blev afvist tidligere på sommeren.

Jackson vil sandsynligvis skulle fungere som backup for Hugo Ekitiké, der har fået en stærk start på sæsonen under Arne Slot.

Senegaleseren tjener små 900.000 kroner om ugen og har ingen fremtid i Chelsea efter sommerens tilgange af Liam Delap og João Pedro. 

Chelsea forventes at sælge flere spillere inden deadline, herunder Christopher Nkunku (til AC Milan), Axel Disasi og Tyrique George.

Klubben har allerede indbragt omkring 1,8 milliarder kroner fra sommerens salg, hvor blandt andre João Felix, Noni Madueke og Kepa Arrizabalaga har forladt Stamford Bridge. 

Raheem Sterling kan også være på vej væk, hvor Crystal Palace nævnes som en potentiel ny destination.

Samtidig har Eddie Howe nu smidt en stor hentydning angående Alexander Isak. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce