Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chok i United: Transfer brudt sammen

Af Emil Plovgaard
29.08.2025 Kl. 19:16

Antony, den brasilianske stjerne, der blev overflødig i Manchester United efter Rúben Amorims ankomst, har domineret overskrifterne hele sommerens transfervindue.

25-årige Antony blev udlejet til Real Betis i januar og fik hurtigt en stærk start i Spanien. Han scorede 9 mål på 26 kampe; næsten lige så mange som i tre sæsoner hos United. Derudover leverede han fem assists, lige så mange som han havde i Manchester.

Betis ønskede naturligvis at hente Antony på en permanent transfer denne sommer, men alle tilbud er blevet afvist af INEOS, der kræver et direkte salg på omkring 300 millioner kroner.

Det seneste bud fra Betis, der lød på 186 millioner kroner og 50 procent af fremtidig profit på et fremtidigt salg, blev også afvist.

Ifølge det spanske medie ABC har de to klubber nu standset forhandlingerne, da Betis ikke kan matche Uniteds krav, både hvad angår pris og spillerens høje løn.

– Optimismen i forhandlingerne er forsvundet, og parterne har nu taget en pause efter at have afbrudt kontakten, siger kilder til mediet.

Betis håber stadig, at Uniteds pres for at sælge Antony kan få klubberne tilbage til forhandlingsbordet. Selv har Antony kun fokus rettet mod et skifte til Spanien, og han har derfor afvist et tilbud fra Fenerbahce.

Samtidig forlyder det nu, at Manchester United kan lande en rekordtransfer i løbet af denne weekend. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce