Chok i Tottenham: Thomas Frank sprænger alle rekorder
Thomas Frank er kommet ualmindeligt godt fra start i sin tid som cheftræner for Tottenham.
Debuten i Premier League blev vundet med 3-0 over Burnley, og lørdag blev der så fulgt op med endnu en præstation i verdensklasse, da Manchester City måtte lide et 2-0-nederlag.
Mål fra Brennan Johnson og João Palhinha betød, at Thomas Franks mandskab kunne snuppe sejren og rykke op på en andenplads i Premier League.
Thomas Franks korte, men indtil videre imponerende tid i Tottenham, har givet håb til klubbens fans om, at der måske er noget stort i vente under danskeren.
Tottenham slår rekord under Thomas Frank
Og Thomas Frank og Tottenham slog en rekord lørdag, da klubben scorede det første mål i 2-0-sejren. Dermed blev man nemlig det første hold til at score det første mål i fem Premier League-udekampe i træk. Det skriver Sportsmole.
Tottenhams sejr mod City betød også, at sæsonens andet clean sheet kom i hus. Til sammenligning tog det ni kampe i den forgangne sæson, før det skete.
Under den tidligere manager, Ange Postecoglou, havde holdet ofte besvær ved at dæmme op for modstandernes kontraangreb, men midtbanespilleren Pape Sarr har indtil videre gjort det forrygende under Thomas Frank, og han har været med til at begrænse de skader, der er sket, når bolden er blevet tabt.
Den danske cheftræner har ligeledes hjulpet Richarlison til at blomstre. Indtil videre er han noteret for to scoringer og et oplæg i to Premier League-kampe. I sidste sæson havde han svært ved at sætte sit præg på noget som helst.
Tottenham deltager i denne sæsons Champions League efter triumfen i Europa League, og målet er, at man også skal deltage i Europas fornemmeste klubturnering i næste sæson. Noget, Thomas Frank skal hjælpe klubben til at opnå.
Samtidig forlyder det, at Bruno Fernandes kan være tæt på et sensationelt skifte. Læs mere her.


















