Chok i Premier League: Liverpool-stjerne ønskede City-skifte
Den tidligere Liverpool-stjerne Luis Diaz ønskede angiveligt et skifte til Manchester City i sommeren 2024.
Dengang blev rygtet dog skudt ned af kilder fra begge klubber, men nu har piben fået en anden lyd.
Både The Times og The Telegraph skriver nu, at Luis Diaz ønskede et skifte til Manchester City, kort tid efter, at Michael Edwards, Richard Hughes og Arne Slot var ankommet til klubben.
Colombianeren var utilpas over Citys interesse, og Liverpool svarede igen ved at vise interesse for Julian Alvarez.
– Rekrutteringsteamet foreslog, at Diaz kunne skifte til Etihad i bytte for Alvarez, skriver The Telegraph.
City ønskede dog ikke at sælge til en direkte rival, og så indtog Liverpool det samme synspunkt.
For Liverpool blev Diaz en brugbar herre i den forgangne sæson, hvor han havde sin personligt bedste sæson med 17 kasser, inden han skiftede til Bayern München for næsten 600 millioner kroner.
Og så endte det med, at City solgte Julian Alvarez til Atlético Madrid, og hans agent, Fernando Hidalgo, kunne efterfølgende bekræfte, at der havde været interesse fra Liverpool.
Denne sommer har Liverpool investeret tungt i offensiven, hvor offensivspillerne Hugo Ekitike og Alexander Isak er hentet til klubben.
Samtidig forlyder det nu, at Bernardo Silva er tæt på et chokskifte. Læs mere her.


















