Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chok i München: Harry Kane planlægger farvel

Af Emil Plovgaard
29.07.2025 Kl. 19:30

Harry Kane har tilbragt de seneste to sæsoner hos Bayern München, med hvem han vandt Bundesligaen i 2024/25-sæsonen.

Det blev således også det første trofæ i hans karriere.

Den 32-årige angriber har scoret 85 mål på tværs af samtlige turneringer for Bayern München, og han er endt som topscorer i begge sine sæsoner i det tyske.

Harry Kane er også den mest scorende spiller for Tottenham nogensinde, som han skiftede til i 2004. I de seneste ti sæsoner i klubben formåede han at score 213 mål i Premier League.

Han er på vej ind i sin tredje sæson i Tyskland, men nu er der murren i krogene om, at han kan være på vej hjem til England.

Ifølge The Telegraph foreligger muligheden nemlig for, at Harry Kane med en sidste transfer kan slutte sin karriere i det engelske.

– Der er allerede hvisken i krogene i industrien om, at Harry Kane arbejder på at komme tilbage til England, når VM-slutrunden i 2026 er overstået.

– Der er en klausul i hans kontrakt med Bayern München, som er faldene for hvert år, og de, som er tæt på parterne, mener, at den tyske klub vil gøre forretning næste sommer, lyder det fra journalist Matt Law.

Tottenham råder over førstekøbsretten til Harry Kane, men der er også en anden klub i spil, lyder det.

– På trods af Tottenhams klausul, mener kilder fortsat, at Manchester United kan være den mest sandsynlige destination for Kane, hvis han forlader Bayern næste år, fortsætter Law.

Det er blevet meldt, at Harry Kane fra årsskiftet 2026 kan forlade Bayern München til fordel for en engelsk klub for en overgangssum på 465 millioner kroner.

Samtidig er det kommet frem, at Liverpool ydmyger Thomas Frank, da stjerne er tæt på at skifte. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce