Chok i Manchester: Bruno Fernandes tæt på vildt skifte
Det er yderst tvivlsomt, om Bruno Fernandes spiller hele sæsonen i Manchester United.
Så markant lyder meldingen nu fra lokalavisen Manchester Evening News.
Den portugisiske landsholdsstjerne har haft et frustrerende ophold hos Manchester United, hvor han som en af de eneste har holdt et vist niveau.
Og ifølge førnævnte medie, kan Bruno Fernandes nu være på vej til Saudi-Arabien i det kommende transfervindue, der åbner til januar. Oliestaten frister nemlig med det dobbelte i løn.
Interessen blomstrer på ny

I samme ombæring lyder det, at der også i sommer var interesse fra Saudi-Arabien, og De Røde Djævle må endnu en gang svede over udsigten til, om man kan holde på en af holdets bedste spillere, der gennem mere end fem år har været en vigtig brik i startopstillingen.
Et skifte til Saudi-Arabien vil angiveligt kunne indbringe seks millioner kroner om ugen i løn til Bruno Fernandes, og det vil altså være mere end dobbelt så meget, som han tjener i sin nuværende kontrakt hos Manchester United.
For fristende?
United har tidligere afvist en henvendelse fra Al-Hilal, men nu skal klubben igen kæmpe for at kunne beholde sin stjerne.
Bruno Fernandes bliver ikke yngre, og han kan muligvis føle sig fristet af udsigten til at kunne tjene endnu flere penge.
Den 31-årige portugiser kan i hvert fald forlade Manchester United med ro i sjælen og visheden om, at han som en af de få har vist et forholdsvist stabilt niveau i en ellers uroplaget tid for klubben.
Stormen Amy betyder, at et Premier League-stadion lørdag er lukket ned. Læs mere her.
Kaos i England: Storm lukker Premier League-stadion
Stormen Amy skaber kaos i Premier League, og lørdag er et stadion delvist blevet lukket ned.
Det drejer sig om Evertons nye stadion, som har måttet lukke for besøgende, skriver lokalavisen Liverpool Echo.
Stormen Amy, der også har spillet os et puds her i Danmark, har skabt store afbrydelser af trafikken i Merseyside-regionen.
Everton lukker en del af stadion for besøgende
Forholdene har været så dårlige, at Everton har set sig nødsaget til at lukke dele af sit nye stadion.
Everton melder dog i samme ombæring, at det ikke vil få betydning for forberedelserne til søndagens Premier League-kamp mod Crystal Palace, som fløjtes i gang klokken 15 dansk tid.
– Vi kan vejlede om, at som følge af stormen Amy, og det alvorlige vejr, der i øjeblikket påvirker regionen, at Everton Way og The Originals Fan Wall på Hill Dickinson Stadium er lukket ned for besøgende af sikkerhedsmæssige årsager.
– Nedlukningen vil ikke påvirke forberedelserne til morgendagens Premier League-kamp, skriver klubben.

Varsel gælder til klokken 20
The Everton Way er en sti på vej til Hill Dickinson Stadium, som består af 36.000 personliggjorte mursten.
Det britiske svar på DMI, The Met Office, har udsendt et varsel om voldsomt vejr frem til klokken 20 lørdag.
Som det ser ud lige nu, lader det heller ikke til, at nogle af lørdagens Premier League-kampe bliver påvirket trods det vilde vejr.
Samtidig forlyder det, at rivalerne fra Liverpool ønsker at hente endnu en stjerne fra Newcastle. Læs mere her.









