Chok: Guardiola truer med exit
Efter Manchester Citys sejr på 3-1 over Bournemouth tirsdag aften på Etihad Stadium kom en overraskende udmelding fra manager Pep Guardiola, som truede med at forlade klubben.
Mål af Omar Marmoush, Bernardo Silva og Nico Gonzalez sikrede City en vigtig sejr, der nærmest bekræfter holdets deltagelse i næste sæsons Champions League.
Men Guardiola har givet klubben et ultimatum, når det kommer til truppens størrelse.
I stedet for at kræve store nye signings har Guardiola understreget, at han ønsker en mindre og mere effektiv trup at arbejde med:
– Jeg vil ikke have 24, 25 eller 26 spillere, når alle er fit. Det har jeg fortalt klubben. Hvis vi får skader, må vi klare det med akademispillere.
– Lav en mindre trup til næste sæson, så bliver jeg. Det her er umuligt for min sjæl. Næste sæson kan ikke være sådan, fortalte Guardiola pressen ifølge Football Transfers.
Store sommerafgange på vej i Manchester City?
Manchester City brugte store summer i januars transfervindue for at styrke Guardiola-holdet, hvor blandt andre Omar Marmoush blev hentet for 560 millioner kroner fra Eintracht Frankfurt, mens Nico Gonzalez kom til for 448 millioner kroner fra Porto.
Men til sommer vil fokus ikke være på nye spillere, men snarere på at skære ned i truppen.
Det er allerede bekræftet, at Kevin De Bruyne forlader klubben ved kontraktudløb, og rygterne omkring fremtiden for både Jack Grealish og Bernardo Silva er intensiveret.
Guardiolas udtalelser tyder på, at flere af klubbens profiler kan forlade Etihad i løbet af sommeren, mens klubben arbejder på at opfylde managerens krav om en slankere trup for at sikre hans fortsatte tilstedeværelse.
Derudover forlyder det, at Rasmus Højlund er tæt på et vildt skifte.


















