Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chok for United: Ny spiller smadret til træning

Af Emil Plovgaard
24.07.2025 Kl. 18:28

Manchester United har haft det svært på transfermarkedet, men i klubbens ungdomsafdeling går det langt bedre. INEOS har nemlig sikret flere spændende talenter til akademiet denne sommer – herunder franske Enzo Kana-Biyik.

Den 18-årige angriber blev hentet fra Le Havre, efter hans kontrakt udløb, og blev straks udlejet til INEOS-ejede Lausanne Sport i den schweiziske Super League. 

Her skulle han have fået sin professionelle debut i Conference League-kvalifikationen mod FK Vardar torsdag aften.

Men nu er planerne sat på pause.

Enzo Kana-Biyik ude i flere uger

Ifølge Manchester World har Kana-Biyik pådraget sig en skade under træning og forventes ude i flere uger.

Det betyder, at han misser begge kampe mod FK Vardar samt Lausannes ligapremiere mod FC Winterthur i weekenden.

Kana-Biyik nåede ellers at vise sig frem i flere træningskampe for sin nye klub – blandt andet i en 4-2-sejr over Etoile Carouge og en intern kamp mod RWDM Bruxelles.

Et håb for fremtiden i United-angrebet

Kana-Biyik, der er fransk U18-landsholdsspiller, blev nævnt som en mulig kandidat til Rúben Amorims trup i pre-season, men endte altså i Schweiz for at få spilletid på seniorniveau.

United håber, at det unge stortalent kan udvikle sig i Lausanne og på sigt gøre sig gældende i førsteholdstruppen – måske allerede i næste sæson.

Desuden forlyder det, at Manchester United kigger på en ny stjerne, der selv mener, at han er bedre end Erling Haaland. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce