Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chok-exit: Rodri kan forlade City gratis - gigant lurer

Af Emil Plovgaard
16.06.2025 Kl. 18:45

Manchester City risikerer at miste Rodri til Real Madrid.

Gennem længere tid har Martin Zubimendi været sat i forbindelse med et skifte væk fra Real Sociedad, og det er noget, der også kan få indflydelse på den spanske hovedstadsklub.

Zubimendi er nemlig på vej til Arsenal, og dermed må Los Blancos leder efter en anden spiller, der kan forstærke klubbens midtbane.

Rodri, der er den forsvarende Ballon d’Or-vinder, har blot optrådt en enkelt gang for Manchester City, efter at han pådrog sig en alvorlig skade i en kamp mod Arsenal i september sidste år.

I forrige sæson vandt han både Premier League og VM for klubhold, og han gik ind til den netop overståede sæson i sit livs bedste form, efter at have vundet EM-guld med Spanien.

Hans kontrakt med Manchester City gælder frem til sommeren 2027, og Real Madrid vil efter sigende trykteste, om han har tænkt sig at gå ind i det sidste kontraktår.

Ifølge den store spanske sportsavis AS er Real Madrid klar til at vente og se, om der er bevægelse. Hvis han går ind i sit sidste kontraktår, vil klubben forsøge at strikke en handel sammen til en billig penge.

Dermed kan Manchester City risikere at havne i samme situation som Liverpool, der mistede Trent Alexander-Arnold på en fri transfer til Real Madrid.

Ifølge avisen kan Real Madrids jagt på Rodri blive påvirket af, hvordan det går holdet til VM for klubhold, der er den første store opgave for klubbens nye cheftræner, Xabi Alonso.

Klarer klubben sig godt her, er behovet for forstærkninger måske ikke helt lige så stort, som man ellers havde forventet.

Samtidig forlyder det, at Phil Foden kan foretage et regulært chokskifte til en rival i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce