Chiesa-fravær vækker opsigt
Liverpool har udtaget 29 spillere, der rejser på træningslejr til Asien, men her er Federico Chiesa ikke iblandt.
Hvorfor er han så ikke det? Det er der kommet flere forskellige meldinger om.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano skyldes det, at italieneren forventes at forlade klubben i løbet af dette transfervindue.
Til gengæld rapporterer Ian Doyle fra Liverpool Echo, at midtbanespilleren ikke tager med til Asien, fordi han har en mindre skade.
Begge dele kan i princippet være sandt, og der har der også været problemer med skader hos italieneren, som også er rygtet væk fra klubben.
Ikke desto mindre har det vakt opsigt blandt klubbens fans, at der er kommet forskellige meldinger om årsagen til fraværet på træningslejren.
Han blev købt sidste sommer for omtrent 100 millioner kroner, men han har slet ikke formået at slå til.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.



















