Chido Obi skaber vilde overskrifter i England
Hvad er næste skridt for Chido Obi i Manchester United?
Den danske angriber fik som 17-årig sin debut for førsteholdet i Manchester United, men har siden haft svært ved at bide sig fast. Hverken Rúben Amorim eller Michael Carrick har for alvor givet den unge dansker chancen i denne sæson.
I stedet har det tidligere Arsenal-talent fortsat sin udvikling på klubbens U18-hold – og her banker han på døren. Senest stjal han overskrifter i en 3-1-sejr over Manchester City, hvor han scorede sit niende sæsonmål og leverede en helstøbt indsats med aggressivt pres og stærkt arbejdsraseri.
Ifølge Manchester Evening News er Uniteds stab særdeles tilfreds med angriberens udvikling. Chido Obi kan derfor snart være i spil til en større rolle omkring førsteholdet igen.
PLBOLD’s Michael Kjærbøl har lavet en stor optakt til Danmarks skæbnekamp mod Nordmakedonien, hvor han tager temperaturen på landsholdstruppen.
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor du kan høre mere om Kasper Schmeichels målmandssituation.
Chido Obi banker på til førsteholdet
Mandag var den danske frontløber igen på pletten for U18-holdet, hvor han egenhændigt sænkede Leicesters ditto.
I 4-1-sejren var det således Chido Obi, der stod bag samtlige fire scoringer for De Røde Djævle.
Det meddeler Manchester United på sin hjemmeside, hvor der er mange rosende vendinger i retningen af den Glostrup-fødte angriber.
En stor racisme-sag har ramt Superligaen. Her kan du læse reaktionen fra en FCM-stjerne, der eksploderer af raseri.


















