Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chido Obi-Martin går målamok igen

Af Morten Jørgensen
18.01.2025 Kl. 15:52
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Chido Obi-Martin fortsætter med at imponere for Manchester United, og det gjorde han igen fredag. 

Her var Manchester Uniteds U18-mandskab i aktion mod Preston North End i FA Youth Cup. Det var fjerde runde i turneringen, og der skulle ikke gå længe, inden danskeren viste sig frem. 

Allerede i første halvleg formåede den danske angriber at score to gange. Første scoring var en nem en af slagsen efter fornemt forarbejde af Jack Fletcher. 

Læs også: Aftale på plads: Malacia forlader Manchester United

Ved den anden scoring viste han dog sine afslutningsevner. Fra venstre side trak han ind i banen og fandt plads i det fjerneste hjørne. Det mål fejrede han ved at efterligne Cristiano Ronaldos berømte jubelscene, skriver Manchester Evening News

Ved pausen var Manchester United foran 4-0, da Jack Fletcher og Reece Munro også havde scoret. Derfor var kampen allerede afgjort efter 45 minutter. 

Preston North End bragte dog spænding tilbage i opgøret med to reduceringer. Og de var sågar også tæt på at score til 4-3 med 20 minutter tilbage. 

I kampens sidste minut havde Chido Obi-Martin muligheden for at lave hattrick. Han fik dog ikke lov til at sparke straffesparket, som Manchester United fik. Det så han ikke ud til at være tilfreds med. Til gengæld scorede Amir Ibragmiov selv til 5-2. 

Det blev også kampens slutresultat, og nu skal Manchester United møde Chelsea i næste runde af turneringen. Her kommer den unge dansker også til at spille en vigtig rolle. 

Indtil videre har han flere mål end kampe for Manchester United efter sit skifte fra Arsenal.

Seneste nyt

Annonce
Annonce