Chido Obi i vanskelig situation
Det danske supertalent Chido Obi er havnet i en udfordrende situation hos Manchester United i forhold til at få spilletid.
Sådan udtrykte U21-landstræner Lars Knudsen sig tidligere denne uge, hvor han ikke lagde skjul på, at han håber på, at den unge angriber bliver udlejet.
En lejeaftale vil kunne give ham spilletid på seniorniveau, hvilket ser ud til at være ganske svært hos Manchester United.
I den forgangne sæson fik han flere kampe for førsteholdet, men sidenhen er konkurrencen blevet noget hårdere.
Manchester United har således brugt mange penge på at købe både Benjamin Sesko, Bryan Mbeumo og Matheus Cunha, som alle kan spille som frontløber.
Derudover råder Manchester United i skrivende stund også over både Joshua Zirkzee og Rasmus Højlund.
Derfor er vejen til spilletid på førsteholdet lang for Chido Obi, og ifølge Tipsbladet er det bestemt ikke klubbens plan at skulle udleje ham inden transfervinduets lukning.
Derfor tyder meget på, at den danske U21-landsholdsspiller må nøjes med at spille kampe for klubbens U21-mandskab.
Undervejs i sæsonen vil der ganske givet være mulighed for, at han kommer til at træne med førsteholdet.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















