Chicharito-agent afslører interesse
Agenten til Javier Hernandez afslører, at interessen for sin klient er stor, men Manchester United vil ikke sælge ham.
Den mexicanske målræv er noteret for 14 kampe i denne sæson, hvor ti af dem er som indskifter. Han har derfor været rygtet til flere klubber, heriblandt Juventus og Dortmund.
Nu bekræfter agent, at seks klubber har vist deres interesse.
– Jeg var i Manchester tidligere på ugen og mødtes med formanden. Javier bliver betragtet som en af de vigtigste spillere i klubben, udtaler han ifølge Manchester Evening News.
– Chicharito forlader ikke United inden for de næste seks måneder, men vi ved ikke, hvad der sker efter VM. Der har været én klub i Tyskland, én i Frankrig, to i Spanien og to mere i Italien, der har vist interesse i ham.
Den 25-årige angriber har nettet syv gange i denne sæson.