Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelseas transferplaner: Seks skal ind, fem skal ud

Af Redaktionen
22.06.2018 Kl. 23:36
Chelsea FC ser ifølge rygtebørsen ud til at blive særdeles aktive på transfermarkedet denne sommer.

Ifølge de fleste medier og eksperter, så er det med stor sandsynlighed den tidligere Napoli-chef Maurizio Sarri, der skal overtage roret i Chelsea FC frem mod den kommende sæson. London-klubben forventes at annoncere manager Antonio Contes afsked inden længe.

Og det er ikke kun på bænken, der sker ændringer. Chelsea vil også styrke truppen denne sommer. Ifølge avisen The Express, så har The Blues' ledelse og den kommende manager Sarri planer om at hente seks navne ind, mens fem skal sælges.

Avisen mener, at Chelsea vil købe følgende spillere: Dries Mertens (SSC Napoli, kantspiller/angriber), Elseid Hysaj (SSC Napoli, back), Daniele Rugani (Juventus, central forsvarsspiller, Matias Vecino (Inter, midtbanespiller), Jean Seri (OSG Nice, midtbanespiller) Jose Maria Callejon (SSC Napoli, kantspiller.

Avisen mener, at Chelsea vil sælge følgende spillere: Alvaro Morata, Willian, Davide Zappacosta, Danny Drinkwater og David Luiz.

Chelsea ser dermed ud til at gå ind i et særdeles aktivt vindue. Tror man rygterne, så har klubben da også tænkt sig at matche ligakonkurrenterne på budget.

Chelsea-ejeren Roman Abramovich stiller angiveligt lidt over én milliard kroner til rådighed til indkøb i sommerens transfervindue.

Annonce