Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea vil søge dispensation hos Premier League

Af Morten Bruun Jørgensen
04.02.2023 Kl. 09:20
Chelsea ved, at man kan komme i problemer, og derfor planlægger klubben at søge dispensation hos Premier League.

Reglerne i Premier League hedder sig, at klubberne har lov til at have et underskud på 873 millioner kroner over en treårig periode, og det er Chelsea i stor fare for at overskride, men klubben har en plan.

For ifølge Daily Mail vil Chelsea søge dispensation hos Premier League og bruge sanktionerne mod Roman Abramovich fra den britiske regering som grundlag. I tre måneder var Chelseas tidligere ejer i løbet af 2022 underlagt sanktioner.

Chelseas regnskab for 2021 viste et underskud på 1,28 milliarder kroner, og derfor står The Blues i en position, hvor der er en vis sandsynlighed for, at klubben ikke kan leve op til Premier League-reglerne.

LÆS OGSÅ: Chelsea skal sælge ud: Her er ti spillere, der kan smutte til sommer

LÆS OGSÅ: Sådan reagerede Aubameyang på bitter besked

På nuværende tidspunkt er de uvist, hvordan Premier League vil forholde sig, hvis Chelsea anmoder om dispensation grundet de særlige omstændigheder med Abramovich.

Chelsea fik nye ejere i maj 2022, da Abramovich blev tvunget til at sælge klubben, som han havde ejet siden 2003.

Russerens forhold til Vladimir Putin fik den britiske regering til at nægte ham adgang til Chelsea, og derfor så Abramovich ingen anden udvej end at sætte Chelsea til salg.

I sidste ende var det et konsortium ledet af Todd Boehly, som købte London-klubben.

Annonce