Chelsea vil hævne sig på Liverpool
– Chelsea vil have revanche, og de er klar til at smide et missil ind i Liverpool-akademiet.
Sådan fortæller en velinformeret kilde ifølge avisen Daily Mail om de planer, som Chelsea har for at hævne sig på Liverpool, som kaprede Rio Ngumoha hos London-klubben.
The Blues har endda ganske konkrete planer for, hvordan den hævn skal komme i stand.
Chelseas store plan med Liverpool
Meldingen går på, at der er mindst tre spillere fra den engelske mesterklub, som Chelsea har planer om at sætte kløerne i.
Der er som minimum tale om to 15-årige spillere og en 16-årig, som London-mandskabet har identificeret.
Der har længe været enormt dårlig stemning mellem de to klubber som en konsekvens af, at Liverpool hentede Rio Ngumoha i sommeren 2024.
Han blev regnet som et af de største talenter på Chelseas akademi, og klubben havde store planer for ham, inden han blev overtalt af Liverpool.
Det betød også, at London-klubben i en periode bandlyste scouts fra Liverpool på klubbens anlæg.


















