Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea vil beholde Willian: Barca og Beckham-klub forsøger at stjæle brasilianeren

Af Emil Eire Frerk Olsen
30.07.2020 Kl. 19:54
Der er pludselig blevet rift om Willian, der for to måneder siden gisnede omkring sin fremtid.

Chelseas kantspiller Willian har leveret en imponerende slutspurt i denne sæson, hvilket har vendt op og ned på brasilianerens fremtidige muligheder.

Han har kontraktudløb efter Chelseas FA Cup-finale mod Arsenal, men i stedet for at skulle arbejde på højtryk for at lave en lappeløsning, har Willian nu flere muligheder at vælge i mellem.

Det erfares af Sky Sports, der fortæller, at Chelsea nu er interesserede i at forlænge med Willian, der tilmed også har andre, store tilbud.

Det ene er fra Barcelona, som angiveligt har genskabt interesse for Willian, som de lige nu stærkt overvejer at sende et kontrakttilbud.

Kantspillerens tredje mulighed står David Beckham for. Englænderens klub Inter Miami meldes nemlig 'opsatte' på at få lov at skrive under med Chelseas nummer 10.

Willian har selv meddelt, at han først vil tage en beslutning, når Chelseas FA Cup-finale imod Arsenal er færdigspillet.

Annonce