Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea vandt sikkert uden Mourinho

19.12.2015 Kl. 16:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sunderland skulle i dag en tur til Stamford Bridge, hvor Jose Mourinho ikke stod på sidelinjen grundet torsdagens fyring. I stedet var det Steve Holland, der skulle lede holdet.

Hjemmeholdet fik en fremragende start på kampen, da Branislav Ivanovic satte hovedet på Cesc Fabregas' hjørnespark og headede bolden i kassen til 1-0.

Otte minutter senere blev det endnu bedre for Chelsea. Et indlæg fra Branislav Ivanovic havnede foran Pedro, og den spanske kantspiller kunne score sit andet mål i Chelsea-trøjen. Senere fik Diego Costa en god mulighed for at komme på måltavlen, men afslutningen gik over mål, og dermed gik Chelsea til pause med en 2-0-føring.

Chelsea-fansene skulle dog ikke vente lang tid på at få målet til 3-0 i anden halvleg. Willian blev nedlagt af Costel Pantilimon i Sunderland-feltet, og værterne fik derfor tildelt et straffespark, som Oscar sikkert eksekverede.

Tre minutter senere fik Sunderland reduceret til 1-3, da Fabio Borini scorede sit første liga mål for The Black Cats i denne sæson.

Det lykkedes dog ikke for Sunderland at komme yderligere tilbage i kampen, og dermed kunne Chelsea-fansene juble efter at have sikret sig tre hårdt tiltrængte point.

Annonce