Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea vandt i vanvittig målfest

30.08.2014 Kl. 18:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Man kan roligt sige, at Chelsea startede kampen bedst. Efter blot 36 sekunder bragte spanske Diego Costa Chelsea foran, efter at være blevet sat fornemt op af landsmanden Cesc Fabregas. Meget bedre var det ikke et par minutter senere, her kom gæsterne nemlig foran med 0-2, denne gang ved Ivanovic, som tæt under mål, let kan score bag en sagesløs Tim Howard. 

Everton kom flot igen efter den chokerende start og havde flere fine muligheder. Vi skulle dog helt frem til det 45 minut før spændingen atter kom ind i kampen – Belgiske Kevin Mirallas headede et flot indlæg fra Coleman i mål. 1-2 var pausestillingen på Goodison Park. 

Anden halvleg var lagt op til, at Chelsea skulle forsvare en smal føring, imens Everton skulle jagte en udligning. Helt så simpelt blev det dog ikke. Vi skal helt frem til 67 minut, før næste del af målfesten startede. Eden Hazard skar ind fra venstresiden og forsøgte at finde en mand centralt, i stedet ramte bolden Everton-backen Seamus Coleman, der afrettede den ind i eget mål. 1-3 til Chelsea.

Bedst som man her troede, at Chelsea nu havde lukket kampen, blev den igen åbnet – Steven Naismith scorede til 2-3. Ganske selviskkert prikkede skotten den i mål bag Courtois og der var igen en kamp i Liverpool. 2-4 kom dog også, naturligvis, fristes man til at sige. Nemanja Matic tog chancen fra kanten af feltet og hverken Distin eller Jagielka lykkedes med at blokere og via stolpen bragte serberen Chelsea foran med to mål. 

Nu måtte det være slut. tænkte publikum på Goodison, men de trofaste scousers bakkede fortsat op om deres mandskab, som ved den tidl. Chelsea-spiller Samuel Eto'o reducerede til 3-4. Bedst som man herefter tænkte, at Everton nu endelig ville komme tilbage, førte endnu en defensiv snorker dog til en Ramires-scoring, der reelt lukkede kampen for udeholdet. Matic tacklede sig igennem og serverede den for brasilianeren, som lukkede opgøret til manager Mourinhos store glæde. 3-5.

Det sjette mål kom dog til syvende og sidst for Chelsea. Evertons nye mand Besic lavede en fejl – dét udnyttede Diego Costa, der med et træk udenom Tim Howard, satte sit andet mål i nettet. 

Chelsea har efter kampen ni point efter tre kampe. Everton har to for ditto antal optrædener. 

Tilskuertal: 39.402

Annonce