Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-talentspejder opfordrer: Klubben burde hente tidligere spiller

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.10.2019 Kl. 12:38
Piet de Visser opfordrer The Blues til at hente Nathan Ake tilbage.

Nathan Ake forlod Chelsea til fordel for Bournemouth i 2017, da han havde problemer med at etablere sig som fast førsteholdsspiller.

For The Cherries er den hollandske midterforsvarer nu en nøglespiller, så nu hvor The Blues atter giver ungdommen en chance under Frank Lampard, burde man også hente Ake tilbage.

Det mener Chelsea-talentspejderen Piet de Visser, som udtaler sig til De Voolkskrant.

– Ake burde havde spillet for Chelsea nu. Han er så god, siger de Visser.

– Hvor ofte scorer han ikke med hovedet? Hans timing og indsigt er sublim, og jeg håber, de køber ham tilbage. Han er perfekt for dem, og han har spillet med Lampard.

Chelsea solgte i sin tid hollænderen for hele £17 millioner,  men skal nok forvente at betale mindst det dobbelte, hvis de følger talentspejderens råd.

 

Annonce