Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Chelsea-talent: Jeg spilder min tid i Chelsea
Chelsea har 21-årige Lucas Piazón på kontrakt, men brasilianeren har kun spillet tre kampe siden sit skifte i 2011. I de seneste tre sæsoner har han været lejet ud til henholdsvis Malaga, Vitesse og Frankfurt. Men nu er det tid til at komme væk fra London-klubben.
– Jeg vil ikke blive her. Det vil være spild af min tid at spille en kamp hver anden uge. Jeg vil hellere væk og spille alle kampe, fortæller Piazón til ESPN Brazil.
Chelsea hentede den offensive midtbanespiller for næsen af flere andre europæiske storklubber, men brasilianeren har aldrig formået at vise sit talent – hverken i Chelsea eller under sine lejeophold.
Piazóns kontrakt med Chelsea løber indtil 2017.
Annonce