Chelsea tæt på vigtig aftale, bekræfter Maresca
Enzo Maresca har bekræftet, at Chelsea er tæt på at indgå en vigtig kontraktforlængelse.
I efteråret har der været uro omkring stortalentet Josh Acheampong, som helt blev ekskluderet fra kampe.
Den 18-årige forsvarsspiller blev frosset ud af holdet, fordi kontraktforhandlingerne var brudt sammen. Men på det seneste er der sket en positiv udvikling.
For nylig trænede han med førsteholdet igen, og han har også spillet for U21-holdet. Nu er en ny kontrakt også tæt på at blive indgået.
– Med Josh er det meget tydeligt. Vi elsker alle Josh. Klubben elsker Josh. Jeg elsker Josh, og vi forsøger at nå til enighed. Vi er tæt på, og vi er der næsten. Vi må se, siger Enzo Maresca på et pressemøde ifølge The Athletic.
Stortalentets nuværende kontrakt løber frem til sommeren 2026, men der har været følere ude fra Real Madrid.
Derfor vil det også være vigtigt for Chelsea at forlænge med højrebacken, som har udsigt til spilletid for førsteholdet.
– Han er i truppen og vil formentlig spille fra start, sagde Maresca inden torsdagens Conference League-opgør.
Læs også: Liverpool-profil kan blive solgt
Her skal Chelsea en tur til Kasakhstan for at møde Astana. I det opgør vil en lang række af klubbens profiler blive hjemme i London.
I stedet er en del af de unge talenter med i truppen og kan se frem til spilletid.


















