Chelsea-stjerne slår fast: Jeg skal nok komme tilbage
Chelsea investerede stort i sommerens transfervindue.
Den helt store signing blev Moises Caicedo, der blev hentet i Brighton for omkring en milliard kroner.
Chelsea har ikke fået en god start på sæsonen, hvor de efter 16 spillerunder ligger i den nederste halvdel af tabellen.
Med 19 point på kontoen ligger The Blues på 12. pladsen og har 14 point op til fjerdepladsen.
Chelsea-spillerne har ikke spillet op til deres bedste, og det erkender rekordindkøbet, Moises Caicedo. Han slår dog fast, at han snart vender tilbage til sin gamle form.
– Den gamle Moises Caicedo kommer tilbage og vil fortsætte med at triumfere og skabe glæde for Chelsea, siger Moises Caicedo til Jaime Macias og fortsætter:
– Jeg er rolig, fordi jeg vidste, at disse momenter vil komme, og jeg er nødt til at være mentalt stærk.
– Mauricio Pochettino har altid givet mig støtte, lyder det fra Moises Caicedo.
Tre point er kravet for Chelsea i næste spillerunde, hvor de får besøg af Sheffield United på Stamford Bridge.
Her vil et pointtab sætte Mauricio Pochettino gevaldigt under pres.
Frem mod januartransfervinduet har Chelsea-manager givet udtryk for, at holdet skal styrkes, og han har angiveligt udset sig flere signings. Læs mere om det her.