Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-stjerne revser FIFA-arrangement: "En joke"

01.03.2023 Kl. 11:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelseas Thiago Silva mener, at FIFA-arrangementet "The Best FIFA Awards" er en joke, efter at Manchester Citys Julian Álvarez sluttede over både Neymar og Mohamed Salah.

Lionel Messi blev kåret som årets bedste mandlige fodboldspiller til arrangementet, hvor Kylian Mbappé og Karim Benzema udgjorde den resterende del af podiet med henholdsvis en anden- og tredjeplads.

I alt var 14 spillere nomineret til prisen som årets spiller anno 2022, og herefter var det op til landstrænere, anførere, journalister og fans at kåre, hvem der skulle snuppe prisen. Alle havde muligheden for at vælge de bedste tre spillere i ordnet rækkefølge.

LÆS OGSÅ: Liverpool favorit til at hente Chelsea-stjerne

Citys Álvarez sluttede som nummer syv, og han modtog derfor flere stemmer end blandt andre Neymar, Kevin de Bruyne og Salah, der sluttede som henholdsvist nummer 9, 10 og 14.

Den 23-årige argentiner skiftede til City i sommer og har primært været benyttet som indskifter i denne sæson.

Instagram-brugeren ofuiclear kritiserede Álvarez' slutplacering, og det var en kritik, som Thiago Silva tilsyneladende var enig i.

– En joke lige dér, skrev brasilianeren på selvsamme sociale medie.

Álvarez tilbragte første halvdel af 2022 hos River Plate. Siden skiftet til City blev realiseret i sommer, er han blot startet inde i seks ud af 25 Premier League-kamp. I den forbindelse har han fået netmaskerne til at blafre fem gange.

Angriberen startede dog inde for Argentina i fem ud af syv kampe ved VM-slutrunden i Qatar, hvor han blandt andet scorede to mål i Argentinas 3-0-sejr over Kroatien i semifinalen.

LÆS OGSÅ: Manchester United vil lave to kæmpehandler

Annonce