Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-stjerne overvejede PL-exit: Jeg græd i ti dage

Af Morten Jørgensen
29.11.2023 Kl. 18:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I de seneste år har Moisés Caicedo gjort kometkarriere, men det stod ikke skrevet i stjernerne. 

For da midtbanespilleren fra Ecuador kom til Premier League-klubben Brighton, var det mens coronapandemien rasede. 

Derfor blev han indlogeret på et hotel, hvor han ikke mødte nogle af sine nye holdkammerater, og det tog meget hårdt på ham. Det fortæller han i et interview med Chelseas hjemmeside. 

– Jeg kom, da coronapandemien blussede op, og før jeg kunne gå ud i England, skulle jeg være ti dage på et hotel. Jeg mødte ikke mine holdkammerater, siger han. 

– Jeg græd hver dag på det hotel, husker jeg. Jeg ringede til min mor og far og fortalte dem, at jeg ville tilbage til Ecuador, fordi alt var så anderledes, og jeg ville ikke være her.

Efter at have fået råd af sine forældre om at være stærk og holde ud, kom Caicedo over sin hjemve og fik sit store gennembrud i Brighton ret hurtigt. 

I sommer blev han solgt til Chelsea for næsten en milliard kroner, og han siger nu, at han har det rigtig godt. 

– Hver dag bedte jeg, og jeg begyndte at have det bedre og bedre. Nu er jeg her i Chelsea, hvor jeg nyder hver kamp. Det er godt at være her og være en del af den fantastiske klub.

22-årige Caicedo er indtil videre noteret for 14 kampe for Chelsea, som han har kontrakt med frem til sommeren 2031.

Annonce