Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-stjerne misser Watford-opgør med skade

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
04.07.2020 Kl. 09:13
Chelseas kroatiske midtbanespiller Mateo Kovacic er ikke med, når Chelsea lørdag aften møder Watford i Premier League.

I onsdagens nederlag på 3-2 til West Ham samlede Kovacic en skade op i akillessenen, og det kan betyde, at han ikke er valgbar for Frank Lampard i de næste to opgør.

Det betyder i hvert fald, at han er ude af opgøret mod Watford. Foruden Mateo Kovacic er Fikayo Tomori også stadig ude med en muskelskade, men han nærmer sig et comeback som dagene går, skriver FourFourTwo.

Det er et vigtigt opgør for begge mandskaber, der spilles lørdag aften på Stamford Bridge, da Chelsea kæmper en indædt kamp for top-4 og Watford kæmper for deres liv i Premier League.

Chelsea er ikke det eneste mandskab med ukampdygtige spillere til opgøret, da Watford må stille op uden Craig Dawson, Daryl Janmaat, Gerard Deulofeu og Isaac Success.

Kampen spilles klokken 21.00 dansk tid lørdag aften.

 

Annonce