Chelsea-stjerne får comeback i weekenden
Det er mere end to måneder siden, at Reece James senest har været i aktion, men i weekenden ser det ud til at blive en realitet.
For ifølge The Athletic-journalisten Liam Twomey er den engelske forsvarsspiller kommet sig over den skade, der har holdt ham på sidelinjen. Samtidig har han også overstået sin ene karantænedag.
Dermed har Chelsea udsigt til et solidt boost i London-derbyet mod Arsenal på eget græs lørdag aften.
James, der har døjet meget med skader i de seneste sæsoner, udgik efter 76 minutter af sæsondebuten mod Liverpool, og han har sidenhen arbejdet på at blive sin forstrækning kvit.
Derfor har han kun spillet én af ti kampe for The Blues i denne sæson, ligesom han naturligvis heller ikke har været udtaget til det engelske landshold.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Nummer 32 i verden står til at blive seedet over Danmark til EM
2. Absurd: Irland skal tabe for at komme med til EM
3. Lagde du mærke til det? Højlund glad for særlig gestus
4. Afsløring: PSG modtog stort bud fra United i sommer
5. Aktive forhandlinger: Arsenal jagter Premier League-profil