Chelsea-spillere er gået til ledelsen: Vil have Pochettino fyret
En række medlemmer af Chelseas trup har angiveligt gjort det klart overfor klubbens ejere, at man ønsker Mauricio Pochettino erstattet i slutningen af denne sæson.
Det skriver mediet HITC.
Søndag formåede Chelsea ikke at vinde over Burnley, som man ellers førte over ad to omgange.
På trods af, at The Blues var en mand i overtal i størstedelen af kampen, kunne man ikke sætte en præstation sammen, som kunne besejre The Clarets.
LÆS OGSÅ:
Ny melding: Xabi Alonso afviste tre klubber
Arteta gruer: Arsenal-stjerne måtte udgå
Liverpool-fansene har talt: Han skal erstatte Klopp
Chelsea benyttede sig af tre forskellige managere i den forgangne sæson i form af Thomas Tuchel, Graham Potter og Frank Lampard, men klubben havde alligevel ikke held med at ende i tabellens øvre halvdel.
I sommeren 2023 ansatte man så Mauricio Pochettino, men han har indtil videre ikke vist sig som den person, der skal føre Chelsea mod nye højder.
Chelsea ligger nummer 11 i Premier League efter to tabte point mod Vincent Kompanys mandskab, og der er fire point op til en europæisk plads med to point i hånden og også en semifinale i FA Cuppen mod Manchester City stillet i udsigt.
Ledelsen i Chelsea har angiveligt også arbejdet aktivt for at finde en afløser for Pochettino. Heriblandt Xabi Alonso, der dog afviste klubben.
HITC skriver dog, at der ikke er foretaget nogen endegyldig beslutning om, hvorvidt Pochettino skal fyres.