Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-spiller: Jeg må væk herfra

Af Morten Bruun Jørgensen
25.10.2022 Kl. 19:27
Callum Hudson-Odoi fortæller om sit store ønske om at komme væk fra Chelsea.

Callum Hudson-Odoi var ved at være desperat, for Thomas Tuchel så ikke hans vej, når tyskeren skulle sætte sin startopstillingen.

Den knappe spilletid betød, at den engelske kantspiller ville se sig om efter en anden klub i sommerens transfervindue.

– Jeg havde det sådan, at jeg må væk herfra. Det var ikke ment på en ond måde som i, at jeg ikke kunne lide klubben eller ikke ønskede at være der.

– Men jeg havde brug for at spille fodbold et nyt sted. En frisk start. Gøre det bedste, jeg kan, uanset hvor jeg er – og så komme tilbage til Chelsea efter lejeaftalen, siger Hudson-Odoi til The Athletic.

Midtbanespilleren havde også den forestående VM-slutrunde i tankerne, da han sigtede efter mere spilletid, og den har han fået i tyske Bayer Leverkusen.

21-årige Hudson-Odoi har etableret sig som fast mand for Bundesliga-klubben, som han er noteret for ti kampe for indtil videre.

Annonce