Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea slog Arsenals ni mand i London-derby

19.09.2015 Kl. 13:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det var en blandet start på kampen, hvor begge mandskaber gerne ville dominere kampen. Selvom det ikke vrimlede med målchancer, så blev der spillet fin fodbold og det endte med, at hjemmeholdet Chelsea fik et lille overtag. 

Fabregas, Pedro og Alexis havde alle muligheder for at score, men kampens vendepunkt kom først efter 45 minutter. Diego Costa var involveret i en række episoder inden for kort tid. Her gik det blandt andet udover Laurent Koscielny, der fik en arm i hovedet af spanieren. 

Alt dette blev for meget for Gabriel Paulista, der efter en del klammeri endte med at stemple Costa. Gabriel fik direkte rødt kort af dommer Mike Dean mens Costa slap med et gult kort. 

I anden halvleg var det tydeligt, at Arsenal kun var 10 mand. The Gunners blev presset tilbage af Chelsea, der kom foran efter 51 minutter. Stamford Bridge brød ud i jubel, da Kurt Zouma kom øverst på en dødbold og stangede hjemmeholdet i front. 

Chelsea fortsatte med god boldomgang og Arsenal havde svært ved at få tingene til at hænge sammen. Kort efter Chelseas føringsmål kunne Sanchez dog have udlignet, da Zouma og Cahill ikke kommunikerede optimalt. Bolden dumpede ned foran chileneren tæt på mål, men han ramte den ikke rent og Begovic klarede frisag, da bolden gik i sidenettet.

I slutminutterne blev Santi Cazorla også udvist og der tabte Arsenal reelt kampen. I overtiden var det derfor naturens gang, at belgiske Eden Hazard via. en afretning kunne afgøre slaget med sin scoring til 2-0. 

Chelsea er med sejren kun tre point bag Arsenal og hopper op på en foreløbig 10. plads i Premier League. Arsenal er nummer fire. 

Annonce