Chelsea slår vild transferrekord
Sommerens transfervindue er slut, og nu har storklubben Chelsea så slået sin transferrekord, skriver Bleacher Report.
I løbet af denne sommer har klubben solgt et hav af spillere, og det har givet masser af penge i klubkassen.
Faktisk har The Blues solgt spillere for et højere beløb, end klubben har købt for i dette transfervindue.
Ifølge Bleacher Report har Chelsea solgt spillere for mindst 2,35 milliarder kroner – uden bonusser – denne sommer.
Det er samtidig Premier League-rekord for den højeste samlede transfersum, som en engelsk klub har modtaget i et transfervindue.
Chelsea havde allerede også den tidligere rekord, som lød på 1,86 milliarder kroner, og den blev sat i sommeren 2023.
Chelseas største salg denne sommer er Noni Madueke, som er skiftet til Arsenal for omtrent 418 millioner kroner. Englænderen står dermed for omtrent 15 procent af den samlede indtjening denne sommer.
Samtidig er Nicolas Jackson sendt til Bayern München for omtrent 600 millioner kroner – men den transfersum træder først i kraft næste sommer, når lejeaftalen er udløbet.
Både Liverpool og Bournemouth har også solgt spillere for store beløb denne sommer, og begge klubber ligger nu også i top fem over flest transferindtægter i ét transfervindue.


















