Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea sætter stort prisskilt på ung forsvarsspiller

24.03.2016 Kl. 15:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I denne sæson er Nathan Aké udlejet til Watford, og her gør den unge forsvarsspiller et godt indtryk via solide præstationer fra sin position som venstre back. Til sommer vender han tilbage til Chelsea, men her er hollænderens situation uvis.

Daily Telegraph skriver, at Akés situation først vil blive besluttet, når den nye Chelsea-manager er blevet udnævnt. Aké kan måske blive fundet for let, og dermed kan han få lov til at se sig om efter en ny klub – men det vil ikke blive billigt at købe ham fri af kontrakten med Chelsea.

Den engelske avis skriver, at Chelsea vil kræve mere end £10 millioner for Aké, før klubben vil acceptere et salg. Der er nemlig stor interesse for hollænderen fra Watford, Liverpool, West Ham og en række tyske klubber.

Aké har dog udtalt, at han er parat til at komme tilbage til Chelsea, hvis bare han kan få spilletid, og Chelsea ser ud til at være mere åbne for at give de unge en chance nu.

Tidligere er det blandt andre gået ud over Ryan Bertrand, som The Blues solgte til Southampton for omtrent £10 millioner. Her har englænderen udviklet sig markant og er nu inde omkring det engelske landshold.

Nathan Akés potentiale er stort, men han kan måske få svært ved at udfolde det i Chelsea. Skal han søge væk fra Stamford Bridge?

Annonce