Chelsea sælger spiller for 171 millioner - helt officielt
Der er fuld gang i transfermøllen hos Chelsea i sommeren 2025.
London-klubben har investeret massivt, men også tjent markante summer på spillersalg.
Chelsea har forstærket truppen markant med flere spændende navne. Herunder den brasilianske angriber João Pedro, der er kommet til fra Brighton.
Den unge engelske kantspiller Jamie Gittens er hentet i Borussia Dortmund på en lang kontrakt, og den 19-årige hollandske landsholdsspiller Jorrel Hato er købt i Ajax for at styrke forsvaret.
Herudover er den engelske angriber Liam Delap ankommet fra Ipswich, mens den 18-årige brasilianer Estevão er blevet indlemmet i truppen hos vinderne af VM for klubhold.
På salgssiden er Noni Madueke og Kepa Arrizabalaga solgt til Arsenal, mens Joao Felix er taget til Al-Nassr. Derudover er keeperen Djordje Petrovic røget til Bournemouth.
The Blues fortsat aktive på transfermarkedet og rygtes interesseret i spillere som Xavi Simons og Alejandro Garnacho, hvilket tyder på, at Enzo Marescas trup endnu ikke er færdigformet.
Nu er endnu en spiller blevet solgt.
Chelsea rydder op – sælger angriber
Der er tale om den 23-årige Armando Broja, som skal en tur til Premier League-oprykkerne fra Burnley.
Kontrakten løber frem til sommeren 2030, mens prisen lander i omegnen af 171 millioner kroner ifølge transferguruen Fabrizio Romano.
Handlen er nu helt officiel og yderligere bekræftet af Burnley, der har delt en sjov præsentationsvideo.
Det forventes endvidere, at Christopher Nkunku og Raheem Sterling skal finde sig en ny arbejdsgiver denne sommer. Disse er blandt de største navne på salgsblokken.
Andetsteds er det kommet frem, at kontraktløse Christian Eriksen er på plads i Odense.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE



















